Heydar Alirza oglu Aliyev - nationsforenende leder af det azerbajdzjanske folk

Heydar Heydar Alirza oglu Aliyev blev født d. 10. maj 1923 i den azerbajdzjanske by Nakhitjevan. Efter dimission fra Nakhitjevans Lærereminarie i 1939 påbegyndte han studier på Azerbajdzjans industri-instituttets (nu Azerbajdzjans Statslige Olieakademi) arkitekturfakultet. Den udbrudte krig satte en stop for hans uddannelse.

Fra 1941 arbejdede Heydar Aliyev som departementchef i Folkekomissariatet for Indenrigsanliggender i Nakhitjevanske ASSR (Den Autonome Sovjetiske Socialistiske Republik Nakhitjevan) og Folkekomissarrådet for Nakhitjevanske ASSR, og i 1944 blev han overført til at arbejde i Efterretningstjenesten. Siden da arbejdede Heydar Aliyev i efterretningstjenesten (KGB): fra 1964 bestred han viceformandens embede, og fra 1967 blev han formand for KGB ved Ministerrådet i Azerbajdzjans ovjetrepublik og fik graden generalmajor. Undervejs gennemførte han en arbejdsrelateret højere uddannelse i Leningrad (nu Skt. Petersborg), og i 1957 dimitterede han fra historiefakultetet ved Azerbajdzjans Statsuniversitet.

I juli 1969 blev Heydar Aliyevs valgt til Første Sekretær af Azerbajdzjans Central Komité for Det Kommunistiske Parti ved Centralkomitéens plenære møde. Heydar Aliyev blev republikkens leder. I december 1982 blev Heydar Aliyev valgt til et medlem i USSRs Kommunistiske Partis Centralkomités Politbureau, blev dernæst udnævnt til første viceformand for Sovjetunionens Ministerråd og blev til en af USSRs ledere. I løbet af 20 år var Heydar Aliyev deputeret til Øverste Sovjet og i 5 år var han viceformand for Sovjetunionens Øverste Sovjet.

I oktober 1987går Heydar Aliyev af for at udtrykke sin protest mod den politik, som Det Kommunistiske Partis Centralkomités Politbureau og personligt generalsekretæren Mikhail Gorbatjov udøvede.

I forbindelse med den blodige tragedie, som Sovjetunionens tropper foranstaltede d. 20. januar 1990 i Baku, trådte Heydar Aliyev frem i Azerbajdzjans repræsentation i Moskva med en erklæring, hvor han krævede afstraffelse af dem, som havde organiseret og udøvet forbrydelsen mod det azerbajdzjanske folk. Som protest mod den hykleriske politik, som Sovjetunionens ledelse førte i henhold til den akutte konfliktsituation i Nagorno-Karabakh i juli 1991, trådte han ud af Kommunistpartiet.

I juli 1990 kom Heydar Aliyev tilbage til Azerbajdzjan, og boede først i Baku, og derefter i Nakhitjevan. Samme år blev han deputeret til Azerbajdzjans Øverste Sovjet. I 1991-1993 var han formand for Det Øverste Medzhlis (Råd) i Den Autonome Republik Nakhitjevan, og viceformand for Azerbajdzjans Øverste Råd. På en stiftende kongres af partiet "Jeni Azerbajdzjan" i Nakhitjevan i 1992 blev Heydar Aliyev valgt til partiets formand.

I maj-juni 1993 truede den ekstreme tilspidsning af regeringskrisen i landet med en borgerkrig og tab af landets uafhængighed, og Azerbajdzjans befolkning forlangte Aliyev komme til magten.

Daværende azerbajdzjanske ledere blev nødt til at udstede en formel invitation til Heydar Aliyev med henblik på dennes ankomst til Baku. D. 15 juni 1993 blev Heydar Aliyev valgt til formand for Azerbajdzjands Øverste Råd, og d. 24. juli ved Milli Medzhlis' beslutning blev han pålagt beføjelserne af Den Azerbajdzjanske Republiks Præsident. D. 3. oktober 1993 blev Heydar Aliyev gennem folkeafstemning valgt til præsident for Den Azerbajdzjanske Republik. D. 11. oktober 1998 vandt han igen præsidentvalget ved høj folkelig deltagelse med 76,1% af de afgivne stemmer. Til præsidentvalget d. 15. oktober 2003 trak Heydar Aliyev sig tilbage som præsidentkandidat på grund af sin helbredstilstand. Heydar Aliyev er hædret med en række internationale priser, tildelt doktor emeritus-graden ved flere landes universiteter og udmærket med adskillige andre hæderstitler. Han blev fire gange dekoreret med Lenin-ordenen, modtog Rød Stjerne-ordenen samt adskillige medaljer, blev to gange udnævnt til det Socialistiske Arbejdeshelt, blev dekoreret med mange udenlandske ordener og medaljer.

Azerbajdzjans historiske skæbne har i mere end 30 seneste år været uadskilleligt forbundet med Heydar Aliyevs navn. Folkets genrejsning på alle områder af dets samfundspolitiske, økonomiske og kulturelle liv i hele denne periode er knyttet til hans navn.

Landets fremskridt har altid været Heydar Aliyevs efterstræbte mål, landets rige kultur og store historiske fortid har altid været hans stolthed, og landets vordende generationer har altid nydt hans betænksomhed og omsorg. I hele perioden af sin ledelse har Heydar Aliyev hjulpet sit fædreland Azerbajdzjan med at overkomme de hårde, barske prøvelser, det blev udsat for.

Heydar Aliyev - en kæmpe politisk aktør, en stor statsmand, en uomstridelig nationsleder, - blev til en legende allerede mens han levede. Derfor har fænomenet Heydar Aliyev altid tiltrukket sig opmærksomhed, og det stormombruste, begivenhedsrige politiske virke af denne nationsforenende leder af alle azerbajdzjanere i verdenen har fået vidtfavnende belysning både i republikkens og hele verdens presse.

I juni 1993 blev det klart for det azerbajdzjanske folk, at det nationale statssystem var truet af opløsning, og da de hårdeste tider kom, forlangte azerbajdzjanerne et magtskifte og betroede sin skæbne til Heydar Aliyev. Heydar Aliyev så sit folks lidelser, tog imod azerbajdzjanernes indtrængende kalden og vendte tilbage i sit fædrelands store politik. Folket tog Heydar Aliyevs tilbagevenden med glæde og store forhåbninger, og den dato er siden optaget i den uafhængige azerbajdzjanske stats historie som Den nationale Frelsesdag.